Skip to content

En god psykolog kan sætte sig i dit sted

Når man skal til mekanikeren med ens bil, så vil man gerne have, at vedkommende går systematisk til værks og ved, hvad der skal gøres ved den, for vedkommende er eksperten.

Det ville ikke fungere, hvis den person vendte sig mod dig og spurgte, hvad du synes, der skal repareres ved bilen, nu det er din bil.

Men man kan godt vende det lidt om, når der er tale om et besøg hos en psykolog, for det er vedkommende her, der har værktøjerne til at hjælpe en, men personen skal jo kunne lytte til, hvad der sker hos dig, så man kan yde den individuelle hjælp.

Det kan godt være, at ens problemer eller symptomer er noget, som man kan slå op i en lærebog og kategorisere, men en som kunde/patient er jo stadig et individ, man skal tage sig personligt af.

Psykologen ved, hvad der er godt for dig

Ved at en psykolog skal kunne sætte sig i dit sted mener vi ikke, at man bliver totalt empatisk og tager patientens følelser på sig, så man ikke kan slippe dem, når man har fyraften – for så er det nok ikke det rette arbejde for en.

Men psykologen skal kunne lytte og spørge ind til en og ikke bare gå analytisk til værks efter en lærebog for at finde “fejlen”, som der skal rettes.

Mange patienter kommer jo, fordi de gerne vil lette deres hjerte eller tale om noget, som ligger dem på sinde lige nu og her, som de ikke kan fortælle andre om.

Så kan psykologen lytte, eller man kan få nogle værktøjer til at fungere i det daglige.

Andre gange tager man jo også bare til psykolog, fordi man gerne vil tale om, hvad der sker i ens liv lige nu, uden der decideret er noget galt.