Skip to content

Lækre, tynde pandekager – lette at lave selv

De bedste desserter er dem, du selv laver – ikke dem, du køber færdige i supermarkedet eller hos bageren. Man kan tydeligt smage forskel på, om kager, isdesserter eller småkager er hjemmelavede fra bunden, eller om de er købt færdige. Og hvis du selv bager kager og lignende, får du mulighed for at sætte dit eget personlige præg på en eksisterende opskrift – og du får glæden ved at se andre nyde dine kreationer.

Hjemmelavede pandekager – nemmere end du tror

Hvis du virkelig ønsker at tage kegler ved børnefødselsdagen, serverer du hjemmelavede pandekager af den klassiske, gammeldags slags. Denne type pandekager er på én og samme tid en udsøgt delikatesse, og en af de nemmeste retter af fremstille. Da ingredienser til pandekager tilmed er billige og meget nemme at skaffe, er pandekager et super valg, hvis du skal have mange små gæster på besøg. For børn er pandekager en gudespise, og du vil med sikkerhed blive betragtet som en superhelt, når du bærer fadet med lækre, lune pandekager frem for de sultende skarer.

Til gammeldags pandekager skal du blot bruge mælk, æg, mel, sukker, vanilje, salt, og smør til at stege pandekagerne i. På udstyrssiden er pandekager heller ikke den store post – du skal blot være i besiddelse af en god pande og en stor skål, du kan røre ingredienserne sammen i. Servér pandekagerne med marmelade eller syltetøj (for eksempel hindbær, brombær, jordbær eller solbær), flødeis i forskellige smagsvarianter, eller blot sukker og citron. Du kan evt. lade børnene selv vælge, hvad der skal i deres pandekage.

Find opskriften på lækre, gammeldags pandekager online

Hvis børnefødselsdagen står for døren, kan du med fordel forberede din pandekagedej allerede nu. Pandekagedej kan sagtens hvile et døgns tid i køleskab, inden du bager pandekagerne – det bliver den faktisk bedre af.

Du kan finde den fulde opskrift på dk-kogebogen.dk